Menu

VSBs første Fodboldskole i 1992

DBU´s  Fodboldskole i VSB startede i 1992 - her er et par glimt fra den aller første skole i VSB.

Undertegnede Lars Rønne og en kammerat (Eric Benzon) startede engang i efteråret 1991 med at kontakte SBU, og i januar 92 gik vi så i gang med planlægningen. Kommunefolk - Tilmelding til skolen via posthus - Kantine/mad - få hentet/købe trænere fra andre klubber, da vi ikke selv havde nok - Bla. med  2 voksne trænere fra Liverpool der kun talte engelsk og 2 pigetrænere fra Esbjerg – Bestille/købe tøj til trænerne/størrelser – Udfærdige Træningspas - Lave opdeling af børnene i lande – Tale i telefon med forældre – Arrangere rengøring af omklædningsrum hver dag og alle de andre ting der selvfølgelig kom undervejs.

 

I begyndelsen af juni, hentede vi  så et kæmpe vognlæs med alle mulige materialer hos SBU i Roskilde.  Små mål – toppe - veste – fløjter – rigtig mange træningsbolde og 100 andre bolde der skulle bruges som gave den sidste dag til spillerne -  trænertøj - drikkedunke - osv.  osv.

På et tidspunkt gik vores el-pumpe i stykker, det var surt, for der manglede stadig luft til ca. 50 – 60  bolde så det var bare at gå i gang med håndpumpe – alle boldene blev i øvrigt opbevaret privat i to kældre på grund af pladsmangel.

Tilbage i 1992  havde man ikke mobiltelefoner som nu, men alligevel rygtedes at der nu kom en rigtig fodboldskole i Virum, hvor man  ligefrem kunne lære noget med rigtige tekniske øvelser, som f.eks. Laudrupfinten og Apropros Laudrup, så troppede Michael op til fodboldskolen i 1995 med sønnen Mads der i VSB skulle lære hvordan man spiller rigtig bold.

Og rygtedes var det, for mødre/fædre og bedsteforældre m.fl. fra Lundtofte – Brede - Taarbæk – B82   lavede et rigtigt raid, og havde om morgenen stillet sig i kø foran alle posthusene før åbning for at købe plads til deres spillere, og  desværre for os, fik vi så kun ca. 25 % af vores egne spillere med det første år. Det blev der så rettet noget på senere.

De 2 trænere fra Liverpool der kun talte engelsk, var et rigtigt scoop. De havde valgt at bruge en uge hos os inden de fortsatte med ferie i Europa. Englænderne og de 2 pigetrænere, boede i Hummeltofteskolens gamle gymnastiksal og sov i det ene hjørne på en kæmpe stor springmadras.  Den gang måtte vi ikke selv have nøgler og derfor kom der hver aften kl. 22.00 en mand fra kommunen og låste dem inde og en anden kom så næste morgen kl. 06.30 og låste dem ud igen.

Hele ugen gik fint uden de store problemer bortset fra at vi, den første dag startede med et KÆMPE KAOS da man skulle spise frokost. Vi havde nemlig kommet til at give samtlige spillere fri til spisning, på samme tid. Alle  fik dog noget at spise og resten af dagen gik fint bortset fra en enkelt regnbyge.

 Den sidste dag spillede forældre og børn mod trænerne til stor morskab og da børnene bagefter fik boldene til gave ved afsked, vakte det meget stor glæde, især fordi det var rigtige Select bolde

Eric og jeg kørte fodboldskolen i 4 år.

Lars Rønne

Klubnyt 12. december kl. 17:37
Tilmelding til Lundtoftestævnet er åben nu!
Klubnyt
03. september kl. 11:24 Herresenior 1 takker af for i år
Klubnyt
28. august kl. 09:30 Kvinde senior søger målmand
Klubnyt
11. august kl. 15:42 Sæsonstart for Virum-sorgenfri herresenior
Klubnyt
13. juli kl. 18:20 VSB dag den 31 august
Luk