Menu

VSBs DBU fodboldskole uge 26 2017 - TILMELDING NU! - 160 PLADSER - 80% fyldt op nu

image
19. januar 2017 kl. 10:35

Kære VSB’ere (årgang 2009-2005)

 

Så er det tid til at melde jeres barn/børn til årets fodboldskole 2017. Det bliver i år i uge 26 (26-30.6) og i år med godt vejr (håber vi). 

I 2017 er det 25. gang, at bolden ruller på DBU’s Fodboldskole – men det er ikke det eneste jubilæum for dansk fodbold. Til sommer er det nemlig 25-års jubilæum for Danmarks EM-triumf i 1992. De to milepæle for dansk fodbold skal naturligvis fejres, og vi kommer til at kaste masser af EM-glans over fodboldskoleugerne.

Når det kommer til træningsøvelserne på grønsværen, skal du som deltager på DBU's Fodboldskole i 2017 gøre dig klar på at blive trænet op i alle de kendte detaljer fra den episke slutrunde fra 1992. Det betyder træningsøvelser fokuseret på alle Danmarks kampe til slutrunden mod England, Sverige, Frankrig, Holland og Tyskland. Der skal trænes alt lige fra driblinger og vendinger til finter og afslutninger, og ikke mindst evnen til at tage det perfekte straffespark og øve den ultimative jubelscene. 
 
DBU’s Fodboldskole er som altid for alle uanset niveau, og det vigtigste er at alle har det sjovt med nye og gamle venner.

Fodboldskolen arrangeres og afvikles af klubbens frivillige, og trænerne er typisk fra vores egne senior og ungdoms hold assisteret af klubbens egne ungtrænere. Hvis du har tid og lyst til at give en hånd med, så skriv til Ketil. 

Tilmelding

Forhåndstilmelding sendes til Ketil Berg-Sørengen på ketil@mellbin.dk, hvorefter de 160 pladser vi har (vi kan sælge alle pladserne selv i år for første gang) bliver fordelt forholdsmæssigt efter årgangenes størrelse.

Forhåndstilmelding skal være mig i hænde den 08.02-2017 kl. 12.00

Vi udsender oversigt over, hvem der har fået pladser og evt. venteliste den 10.02-2017

Når pladserne er fordelt fremsendes betalingsinstruks, hvor der er vigtigt at overholde deadlines, da pladserne ellers sælges til anden side.

Jeg udsender link med betalingsinstruks den 14.02.2017 – deadline for at betale de forhåndsreserverede billetter følger i denne mail.

HUSK at overholde deadlines, hvis du vil sikre dit barn en plads på fodboldskolen. Hvis der ikke er betalt til deadline – mistes billetten.

 

Pris

Prisen i år er 849,- kr. (inkl. billetgerbyr) og for det får du deltagelse på Fodboldskole, tøj, drikkedunk, pin, deltagerdiplom og en masser sjov

Deltagertøj
Når du køber din fodboldskolebillet har du mulighed for at vælge, om du vil afhente dit fodboldskoletøj i én SPORTMASTER butik eller mod betaling få tøjet tilsendt med posten. DU KAN IKKE LÆNGERE FÅ DET UDLEVERET PÅ FODBOLDSKOLEN.  


Bytning af tøj 
Hvis det viser sig, at tøjet er bestilt i en forkert størrelse, kan du få det byttet igennem DBU, såfremt størrelsen er på lager, ved at sende det (for egen regning) til DBU Allé 1, 2605 Brøndby Att. Fodboldskole. Heri vedlægger du en note med hvilken størrelse, du i stedet ønsker, samt hvortil det nye tøj skal sendes. Alle mærker skal sidde i tøjet, og vi bytter kun, såfremt tøjet fremstår i ny og ubrugt tilstand. DBU betaler portoen, når tøjet sendes retur til dig. 
 
Bemærk, at tøjet kan IKKE byttes i SPORTMASTER og ej heller på Fodboldskolen. 

 

Frokost

Som de andre år vi der være mulighed for at tilkøbe frokostordning til Fodboldskolen. En lækker frokost buffet samt frugt hver dag. Prisen er 350,- kr., som betales ved tilmelding på MopilePay 93989430 senest den 1. juni. Husk spiller Fornavn Efternavn og Årgang på indbetalingen.

Mange venlige fodboldskolehilsner

 

Ketil

VSB

 

Klubnyt 18. september kl. 11:42
Veteranernes teambuilding 2005-2024
Klubnyt
28. august kl. 09:30 Kvinde senior søger målmand
Klubnyt
11. august kl. 15:42 Sæsonstart for Virum-sorgenfri herresenior
Klubnyt
13. juli kl. 18:20 VSB dag den 31 august
Klubnyt
23. juni kl. 17:16 Old Girls Sjællandsmester 2024
Luk