VSBs 2007 drenge vinder Pinse Cup i både B og C rækken
Årgang 2007 drenge stillede med to hold til Pinse Cup, et hold i B-rækken og et hold i C-rækken.
Det lykkedes begge hold at stryge helt til tops efter nogen nervepirrende puljekampe, semifinaler og finaler.
I C-rækken spillede VSB sig til semifinalerne med forrygende godt fodboldspil i puljespillet, som de vandt og efter en intens semifinale, var VSB klar til finalen mod Valby Boldklub.
Finalen blev alt for nervepirrende og VSB var bagud 0-1 indtil sidste minut af ordinær spilletid, men med et forrygende reduceringsmål sikrede VSB sig 1-1 og holdene skulle derfor i straffesparkkonkurrence. Her trak VSB koldblodigt det længste strå og kunne juble over en finalesejr på 5-4.
I B-rækken kom VSB akkurat videre som 2'er i puljen på bedre målscore end Lyngby.
Holdet spillede sig i finalen med en 2-1 sejr i en hæsblæsende semifinalekamp mod Glostrup, hvor kun eminent målmandspil afholdt Glostrup fra reduceringsmål på en friløber i kampens døende sekunder.
I finalen ventede Hekla, som havde givet VSB en huskekage af de store i det indledende puljespil om lørdagen. Hekla vandt 3-0.
Mentalt var drengene derfor allerede bagud, havde tabt tre timer inden dommeren overhovedet havde fløjtet finalen i gang. Så der skulle bruges megen tid på at tale selvtillid og gejst i drengene i timerne op til finalen. Det var en enestående mulighed for revanche og uanset hvordan kampen forløb, skulle de tro på det indtil sidste kampfløjt. ”It ain’t over until the fat lady sings”.
Drengene kom rigtig godt fra start og med stort mentalt overskud, men 0-1 til Hekla trods godt VSB spil var lidt af en mavepuster. Men i stedet for at knække helt fandt drengene ekstra motivation og kræfter frem. Det lykkedes at reducere midt i halvlegen og med et frisparksmål lige inden pausefløjt, var det VSB, der havde det mentale overskud.
Efter hård fight i 2. halvleg lykkedes det at hive en 4-2 sejr hjem.
Udover den store sportslige succes var den sociale succes lige så stor. Drengene hyggede sig stort på tværs med fælles svømmehalstur, aftentur, masser af fangeleg, gemmeleg og sjov og ballade.
Det var en flok glade, stolte og MEGET trætte drenge, der vendte hjem til Virum mandag aften.
Som altid kan alle drenge der har lyst komme med til Pinsecup. Det er teambuilding for fremtiden!
Klubnyt
Lundtoftestævne 2025
Klubnyt
10. september kl. 14:43
30-års jubilæumsinterview med Niels Lorentzen
Klubnyt
09. september kl. 14:19
Opsummering af VSB dag 2024
Klubnyt
03. september kl. 11:24
Herresenior 1 takker af for i år
Klubnyt
28. august kl. 09:30
Kvinde senior søger målmand