Menu

VSB’ Fodbold Fitness herrehold spiller stort set kun landskampe

image
05. oktober 2023 kl. 11:44
Fodbold Fitness herrehold har været på tur til Spanien. Allan Wheadon fortæller

Landskampe er en niche sport for de få, men modsat den normale udtagelsesproces, hvor spillerne nøje udvælges ud fra f.eks. erfarenhed, lav alder, smidighed, fart og evnen til at holde kost- og søvnplaner osv., er fodboldfitness herreholdet langt mere privilegeret. Udvalget af kompetente spillere er markant større , hvorfor man lader spillerne selv vælge, hvorvidt de selv vil og om man når at tilmelde sig. Dette efter princippet om “at den møller som kommer først til maler får først malet sin mølle”.  Det er simpelt og inkluderer spillerne, og det giver dem en form for ejerskab i udvælgelsesprocessen. Den er på den måde ikke ekskluderende som andre udtagelser og fremprovokerer blot spillernes ægte lyst og sult til at spille. Men det er både nervepirrende og risiko fyldt, at spille landskampe og såfremt det er på udebane, er det også forbundet en vis økonomisk omkostning. En omkostning som holdspillerne gerne selv bærer, da de frivilligt tilmelder sig. Dette understreger æresfølelsen og det dybt forankrede engagement for den danske fodboldfitness tradition som i Virum går helt tilbage til 18. marts 2012. ” skrev spiller og sportskorrespondent Allan ”Fiber” Wheadon i en kommentar til den spanske lokalavis El Torro.

 

Sidst holdet spillede landskamp var mod England. En kamp de danske herrer overbevisende vandt 8-0. Her var der teknik og taktisk snilde som var den afgørende faktor. 

Denne gang var det mod ærkerivalerne fra Spanien og skulle afholdes på Estadio Municipal Las Tejas La Herradura en times kørsel øst for Malaga. 

 

Holdet ankom sporadisk i løbet af torsdag til Malaga lufthavn, hvor flere tilrejsende og sultne fans var mødt op i håbet om måske, at få et glimt og måske en selfie med nogle danske topspillere. Blandt fansene var blandt andre Virums tidligere topspiller Allan Simonsen og hans hustru med flere. Uden større uro i lufthavnen lykkedes det på for spillerne, at nå frem til det fem plus stjernede resort Casa de Tropical, hvor de fleste skulle bo. Her tog den i øvrigt velspillende vært Ejner imod med åbne arme. “Ro, træning og diskretion er nøgleord for stedet og spillerne skal kunne finde den indre glød frem for, at kunne præstere på højeste niveau og det er derfor, vi har valgt netop dette sted” udtaler Årets VSB’er Allan “Fiber” Wheadon. ”Alle skal helst kunne mental træne, holde fysikken ved lige samt restituere mest muligt inden den officielle kamp lørdag” 

På resortet Casa de Tropical blev holdet desuden mødt af den britiske rockguitarist Tom, som respektfuldt ønskede spillerne held og lykke. Tom viste sig at være kæmpe fan af landsholdet, hvorfor han gentagne gange pludselig dukkede op for, at small-talke.

Resortet bød på et væld af alternative sportsgrene som spillerne kunne benytte efter behov. Dart, snorkling, padletennis, svømning, interval gang, stavgang, trappetræning, og mental-yoga var blandt mulighederne. Også squat træning fra flere typer stole og armbøjninger med forskellige størrelser glasvægte med væde i forskellige farvenuancer blev stillet til rådighed og blev benyttet flittigt.

Ud over let fysisk træning gennemgik spillerne, i hhv. mindre grupper samt i plenum. Mentaltræning. Det var ud fra princippet “acknowledgement and humor unites”. En større del af sessionerne blev på professionel vis gennemført af den danske vært og kantspiller Ejner. 

Fodbold fitness handler om glæde og rummelighed og anerkender netop forskellighed, hvorfor tre meget erfarne spillere efter selverkendelsesscreening blev enige om, hvad som var bedst for dem og holdet, hvorfor de valgte alternativ overnatning på det smukke “Bremses Hotel” downtown Almunecar. 

Fredag var dagen, hvor den første fodboldmæssige træning skulle gennemføres. Det var tid til træning i højderne for at optimere iltoptagelsen hos spillerne. Dette havde den spansktalende boldkunstner Mikkel Arnoldi sørget for. Han havde gennem lokale kanaler i det afsidesliggende og bjergrige Riogordo fået adgang til deres store træningsanlæg af selveste borgmesteren. Den danske VSB’er stillede hus, udsigt, overdådig tapas og væske samt luksuriøse omklædningsfaciliteter til rådighed. 

For at spore spillerne ind på den spanske fodboldkultur var der blevet sat en form for træningskamp op med den lokale klubs fodbold fitness afdeling. Her fik VSB’s fodboldfitness landshold mulighed for, at kamptræne på lille bane (8 mod 8) og derved ikke kun spille mod sig selv eller blot gennemføre ordinær “possession”-træning. Et simplt taktisk oplæg blev holdt af den garvede cheftræner Ketil, der med snilde kun havde lagt få rammer for strategien. Så uden at spillerne vidste det, var der her lagt op til en træningssession, som spillerne efterfølgende skulle reflektere over i mindre grupper samt i plenum. Ganske enkelt for at lægge endnu en grundsten til den altafgørende landskamp dagen efter. 

 

Opvarmningskampen gjorde præcis det som den danske trænerstab havde ønsket, nemlig at hærde de danske heltes ankler og benmuskler, samt at skubbe lidt til den mentale indstilling og det på trods af et knebent nederlag på 5-1. Det var altså et vigtigt strategisk mål, at de danske helte blev presset i træningen, hvorfor Riogardo CF havde været nødt til at få den hurtige, arbejdsomme og hårdt sparkende borgmester til at spille med. “Et muligt nederlag kan bruges til at fremprovokere refleksion og samtaler mellem spillerne om aftenen, natten samt dagen efter og dermed øge den fodboldfaglige forståelse og alvor” udtalte den spillende assistent træner Allan “Fiber” Wheadon efter kampen. 

En enkelt spiller måtte desværre straks efter kampen hastes tilbage til hotellet i Almunecar for, at få rummelig særbehandling under ordnede sanitære forhold. Det var nervøsitet og anspændthed som pludselig og nærmest eksplosivt kom til udtryk efter kampen. “Den slags skal tages alvorligt og er selvfølgelig ubehageligt, men er sjældent dødeligt” udtalte holdets benhårde kaptajn Tommy, som loyalt hjalp sin vigtige spiller hjem til “Bremses Hotel” så han kunne blive klar igen til morgendagens udfordringer. 

 

Efter kampen gik turen for resten af holdet tilbage til Casa de Arnoldi, hvor det opvarmede pool område blev åbnet. Væske og proteindepoterne blev igen fyldt op på overdådig vis og spillerne kunne trætte, men mætte forlade Riogardo og sætte kursen til Casa del Tropical. 

 

Så kom selve kampdagen. Der var ro på og ingen faste planer, så spillerne fik mulighed for at lade op efter behov. 

 

Alle uofficielle-uofficielle fodboldfitness landshold der findes spiller altid i lokalsponsorerede dragter, danskerne selvfølgelig i Adidas tøj fra deres hovedsponsor ”Copenhagen Pool and Snooker House”. Det er udelukkende for at støtte de enkelte landes lokale sponsorøkonomi og kultur og derved ikke kun drejer sig om nationaldækkende sponsorsamarbejder som er for de få. Bag dagens fodboldfitness modstanderlandshold står den klippe faste og dygtige fodboldentreprenør og ækvilibrist “Chopi”. 

 

Rygtet om det dygtige uofficielle-uofficielle danske fodboldfitness landsholds ankomst var gået viralt, hvorfor det danske hold blev modtaget allerede på P-pladsen foran Estadio Municipal Las Tejas La Herradura af hele det spanske hold, dets stab og fans. Men chokbølger ramte danskerne hårdt, da de her mødte selveste ”Chopi” himself, den aldrende “Iniesta,” og sidst men ikke mindst selveste Maradona! Alle har hidtil troet at argentinske Maradona var død, men her kunne verdenspressen og de danske spillere med selvsyn konstatere, at han blot er flyttet til Spanien for at spille fodbold fitness. ”Klogt, chokerende og ikke overraskende” hørte man en VSB’er sige. Med alt dette i mente måtte alle danske spillere bruge ekstra tid i omklædningsrummet for, at få sat ord på mødet. Det var her, at cheftræner Ketil endnu engang satte sig igennem og som med små tilretninger til holdopstillingen, fik en dugfrisk tilpasset strategi på plads. 

 

Kampen var planlagt til at skulle spilles kl. 18.30, hvilket betød at temperaturen lå omkring 27-28 grader, så væske indtagelse var vigtigt, hvorfor Arnoldi lavede små vigtige væske depoter langs banen. Et klogt træk. Efter de klassiske venskabsfotos, kunne den unge spanske dommer Don Juan sende de danske Fodbold Fitness herrer ned i solsiden, så den danske keeper Moestrup fik den skarpe sol i øjnene. Smart træk.

 

Kampen startede let nervøst til stor frustration for den store bomstærke danske stjerne og cheftræner Ketil, som på ægte fodboldfitness maner havde sat sig selv på bænken fra kampstart, for at give plads og rampelys til andre spillere. En strategi som senere skulle vise sig at være et klogt træk. Kampens første periode bølgede frem og tilbage, men det var tydeligt, de spanske stjerner ville forsvare deres nation med næb og klør. Flere af de danske drenge måtte en tur i kunstgræsset. Der blev gået til stålet, men intet kunne ryste VSB’s erfarne holdspillere. Efterhånden som kampen skred frem kom scoringerne. Først to flotte mål af danskerne, som efter kort tid på banen, bed mærke i, at den spanske stjernemål mand No Dientes på ægte spansk fodboldfitness også manglede sine handsker.

 

Spanierne spillede med alle sydeuropæiske kneb. Kneb som efter dansk standard ville give små som store advarsler. Der blev hevet i trøjer, brokket sig i frustrerede vendinger til alle og for sene tacklinger blev benyttet i et væk.  Men den første alvorlige advarsel kom til danskerne. Det var dog ikke et kort, men derimod en flot spansk målscoring. Det var efter en imponerende tværaflevering ned mod ”Maradona”, som, med trøjen hevet godt op over navlen for at luftkøle mavesækken, kunne hoppe op og med en ægte spansk katte pote tæmme bolden og med en lille fiks finte lægge bolden tilrette i luften og med et imponerende vristspark langt ude fra, sætte bolden i netmaskerne uden chance for den store danske keeper.

Danskerne svarede dog hurtigt igen med et par kvikke scoringer, hvorfor danskerne kunne gå til halvleg med en komfortabel føring.

 

I pausen tog trak den unge spanske dommer i spansk kamptrøje og let modvilligt ofrede selveste Morten Husbåd sig og overtog corona-fløjten. Med friske ben, væske og fornyet gå på mod kunne begge hold give den gas i en ny halvleg, og efter kun 5 minutter kunne de danske spillere sætte endnu et mål ind til stillingen 5-2. Allan ”Fiber” kunne nu overtage fløjten fra Morten og herefter gik det stærkt for VSB’erne. Kampen blev fløjtet af uden overtid og med cifrene 8-2 til VSB, hvilket var en stor lettelse for alle danske spillere og fans.

 

Efter kampen spurgte en sportsjournalist om, hvordan spillerne selv så forskellen mellem dansk og spansk fodbold fitness.”Kampen viste tydeligt, at den danske fodboldfitnessfysik er et plus, og det var nok den afgørende faktor, da begge hold var teknisk og taktisk dygtige” udtalte holdleder og keeper Lars Moestrup. ”I Virum ligger vi ikke på den lade side når der trænes. Variation i spillere og banestørrelser i hvert træningspas bruges bevidst for, at sikre og optimere den fysiske formåen” udtaler fysisk træner Allan ”Fiber” . ”Vores spillere afveg ikke fra det taktiske oplæg og når man så har spillere, som Peter med jern i anklerne, tons tunge Tommy der spiller med blødende knæ, og en ægte angriber i Henrik Krølben, som kvitterer med at sætte 3 søm i den spanske kiste, så er vi sgu svære at spille mod” Alle danske spillere fik masser af  spilletid og ros undervejs fra hinanden i ægte fodbold fitness stil.

Efter kampen stod den på velfortjent fortæring i lokalmiljøet og så gik turen hjem til Casa de Tropical, hvor sejrsfesten kunne fortsætte indtil gik turen hjem til Danmark, hvor flere fans stod klar til at modtage spillerne med kys og kram.

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

Klubnyt 12. december kl. 17:37
Tilmelding til Lundtoftestævnet er åben nu!
Klubnyt
03. september kl. 11:24 Herresenior 1 takker af for i år
Klubnyt
28. august kl. 09:30 Kvinde senior søger målmand
Klubnyt
11. august kl. 15:42 Sæsonstart for Virum-sorgenfri herresenior
Klubnyt
13. juli kl. 18:20 VSB dag den 31 august
Luk