Velkommen til vores 2 nye trænere til u18 og u16 piger
VSB har igen opbygget 2 hele pige 11-mands trupper i u16 og u18 via god tilgang.
Derfor tilknytter vi nu igen en træner til hvert hold, og vi er super tilfredse med at have tiltrukket 2 dygtige trænere, som glæder sig til at komme i gang med opgaven fra 1 november.
Kæmpe tak til Peter som sprang tilbage fra sin selvvalgte træner pause og tog en ekstra tørn på 3 mdr her i efteråret.
Ny træner for u18 pigerne.
John Espensen:
55 år og har mange års trænererfaring på højt niveau. Han har tidligere bl.a. trænet U16/U18 Elite pigerne fra Team Egedal/Ølstykke og U18 Elite piger hos BSF. Han har også erfaring som drengetræner bl.a. for U15-U19 i Lyngby Boldklub. Herudover har John i mange år været træner og leder på DBU's fodboldskoler, samt været med som træner til forskellige stævner i ind- og udland.
Ny træner for u16 pigerne.
Andre Mytysia
27 år, under uddannelse til elektriker 1,5 år endnu, tidl. butikschef, HG,
bor i Birkerød, med kæreste og to hunde. Kommer oprindeligt fra Allerød, hvor han selv stadig spiller senior bold.
Tidligere træner i Allerød, Blovtsrød og Skjold Birkerød. B1 trænerkursus. Træner siden 2011.
Både u16 og u18 skal spille vinterbold og FUTSAL her i vinterperioden.
har du lyst til at være en del af VSBs u16 eller u18 trup så send en mail til vsb@vsb-fodbold.dk - eller se holdene for de andre pigeårgange - i år rundede VSBs pigeafdeling 225 piger - og VSB er derfor den 7. største pigeklub i DBU Sjælland.