U17 startede 2017 stærkt!
Efter 2 aflyste kampe i træk, var U17 i weekenden i kamp for første gang i det nye år.
Flere afgange (nogle er stoppet helt, andre har søgt lykken hos årgangen under) har betydet at truppen er smallere end i efteråret, men om afgangene havde svækket eller styrket sammenholdet og træningskulturen hos årgang 0, skulle vi få et klart svar på søndag formiddag.
Uden at nævne navne osv, kan vi tørt konstatere, at Skovshoved (som spiller i DBUKs mesterrække – vi spiller i DBUSJs ditto) blev sendt hjem med et 8-1 nederlag (deres største nederlag i over 1 år!) – så troen på, at vi er et bedre hold nu, end før vinterpausen, er helt klart stor!
Kan vi fortsætte de gode takter fra vinterens træninger, spillerkursus med mere, er jeg ikke et dekund i tvivl om, at U17 går et spændende forår i møde. Målsætning hos spillerne er klar, de vil vinde – og det er så min opgave som træner, at forsøge at indfri denne målsætning. Undgår vi skader, og får vi tilgang af en målmand yderligere, så ser vi på papiret stærkere ud end nogensinde.
Det er en fornøjelse at være U17-træner i VSB
Jakob Jensen/Rasmus Gaudin/Kenneth Reeh