Menu

Stærkt efterår af U13-pigerne!

image
Træner Lars Hegnet
25. oktober 2019 kl. 08:14

Søndag den 20. oktober kunne U13-pigerne sikre sig 1. pladsen i række1 efter en flot efterårssæson.

Kravet var minimum uafgjort mod formstærke FIF/Ålholm fra Hillerød.

Opbakningen på sidelinjen var stor. Masser af positive forældre, kusiner, holdkammerater, venner, søskende og bedsteforældre havde fundet vej til Kaplevej i det våde efterårsvejr.

Stillingen var 0-0 i pausen efter en intens og meget lige 1. halvleg. VSB-pigerne kæmpede og løb meget for hinanden men det det normale flotte og hurtige pasningsspil, som er holdets varemærke, var svært at få til at fungere på den flotte, men efterårstunge bane.

Da der blot manglede ca. 10 minutter af kampen kom FIF foran 1-0 efter et flot opspil og et godt placeret skud fra distancen.

Herefter satte VSB-pigerne gaspedalen i bund, skruede bissen på, satsede alt fremad og fightede sig tilbage i kampen. FIF blev sat under et voldsomt pres. VSB-pigerne fik skabt masser af chancer og var meget tæt på da Anna Lea sparkede bolden på begge stolper og Sofia Pehrson havde et drøn af frispark, der blev klaret af FIF's dygtige keeper. Caroline og Agnes havde også store muligheder - men målet var som forhekset.....

  1. minutter før slutfløjt bliver Frida fældet i et gennembrud i FIF's straffesparksfelt og eksekverer selv straffesparket. Scoring! 1-1 og vild jubel på banen og lægterne.

Herefter fulgte en nervepirrende afslutning af kampen. Men alt endte lykkeligt for VSB-tøserne og det flotte resultat kunne fejres i omklædningsrummet med guldparykker, børnechampagne og "We Are The Champions" for fuld drøn!!!

Kæmpestort tillykke til alle i vores store og brede trup og til de 19 (!!) piger der har spillet række1 kampe i dette efterår og bidraget til den flotte indsats.

En skøn måde at afslutte efterårsferien på 😉

 

Række2-pigerne sluttede også sæsonen flot af med en udesejr på 2-1 over topholdet fra Frederiksværk, hvilket betød at pigerne sluttede på en mere end godkendt 5. plads.

 

Nu gælder det vinterturneringen i ØST 1 og rk 1/2 og masser gode og sjove vintertræninger på Kunsten!!

 

Klubnyt 13. juli kl. 18:20
VSB dag den 31 august Vi glæder os til at se jer til VSB dag den 31 august
Klubnyt
09. april kl. 12:45 Klargøring af VSB lørdag den 13. april
Klubnyt
05. april kl. 15:40 Caféen åbner den 9 april
Klubnyt
21. marts kl. 16:42 VSB har indgået samarbejde med OK tank
Klubnyt
29. november kl. 15:33 Mød VSB`s nye senior 1 træner, Thomas Asacanius
Luk