Jeg hedder Mathias 
og er 22 år gammel. Jeg bor i Valby sammen med 3 kammerater og studerer til dagligt til fysioterapeut på Professionsskolen Absalon i Roskilde.
Fodbold har primært altid været en del at mit liv, da jeg har spillet siden barnsben. I modsætning til mange andre her i klubben, har jeg ikke haft min fodboldopvækst i VSB - dog har jeg været træner i VSB siden januar 2019. Dette har derfor medført et stærkt bånd til klubben og jeg føler mig bestemt som en del af VSB.
Jeg er så privilegeret at kunne sige at jeg er træner for 2005.2 drengene, som jeg har trænet med Alberte Pinstrup de sidste par år.
Derudover er jeg assistenttræner først for Thomas Nørgaard og nu for Thomas Hagerup hos Kvindesenior, hvor jeg har været siden opstarten af holdet.
I forlængelse af dette, har jeg været ude og træne andre hold enkelte gange, været med til specifiktræning med Thomas Nørgaard, samt udført andre ad-hoc opgaver i klubben.
Jeg vil bestemt mene, at de bedste oplevelser jeg har haft i VSB har været at se mine spillere blive bedre, vokse og udvikle sig - både som spillere, men også som individer. Jeg har utallige sjove oplevelser og minder med mine hold, men et der sætter sig fast er, da vi var ude til boksetræning med kvindesenior. Det har derudover være en ære, at være med i klubbens historie og se den blive ved med at vokse, både med medlemmer og sportsligt. Det er noget jeg sætter pris på at være en del af, og håber jeg kan blive ved med at være en del af det i lang tid.
Mit synspunkt i forbindelse med at være fodboldtræner er, at man skal gå meget op i det. At være dedikeret er derfor en stor nødvendighed. Hvis jeg som træner synes det er fedt at træne, så vil det forhåbentlig smitte af på de andre. Hvis jeg kan udfordre mine spillere og samtidig sørge for at de får en succesoplevelse når de er til træning, så føler jeg det har været en god træning. Når vi er til kamp, handler det ikke altid om at vinde - selvfølgelig vil vi have at vores slutprodukt er en sejr - men det er vejen dertil. Formår vi at omlægge det vi lærer fra træningsbanen til kampen og virker det? Kan vi bygge videre på det? Spiller vi fair-play? Alle disse tanker kommer til overvejelse, når jeg er til kampe med mine hold.
VSB er en klub hvor der er plads til alle og selvom det er en stor klub, så kan man sætte ansigt på rigtig mange mennesker og man får venskaber på tværs af hold og arbejdstitler. Klubben gør en forskel for børn og unge, hvilket jeg rigtig gerne vil være med til og synes det er en ære at kunne kalde mig en del af VSB. Derfor brænder jeg for Virum-Sorgenfri Boldklub.