Lagkagestævne 2023
Hej drenge og piger på årgang 2013-2018
Lagkagestævnet er tilbage!
Søndag d. 17/9 er det igen tid til en af VSB’s mest ikoniske traditioner, nemlig lagkagestævnet.
Kort fortalt: Lagkagestævnet er et hyggeligt, sjovt og socialt fremmende stævne for de yngste spillere i VSB. En dag, hvor det sociale er i højsædet og hvor VSB’ere griner, hygger og dyster med/mod andre VSB’ere.
Søndag d. 17/9 omdannes Kaplevejs baner til en stor stævneplads. Her spilles der interne turneringer på både 3-mands, 5-mands og 8-mands, alt efter aldersgruppe. Holdene mixes på tværs af årgangene:
Piger:
Årgang 2013 og årgang 2014 (8-mands)
Årgang 2015 og årgang 2016 (5-mands)
Årgang 2017 og årgang 2018 (3- mands)
Drenge:
Årgang 2013 og årgang 2014 (8-mands)
Årgang 2015 og årgang 2016 (5-mands)
Årgang 2017 og årgang 2018 (3- mands)
Bemærk at nogle årgange spiller på større mål og baner end de er vant til. Dette er en måde hvorpå spillerne, i et trygt miljø, kan prøve kræfter med det, der venter i næste sæson..
Stævnet kræver, at der er en forældre-holdleder til hvert hold. Holdlederen skal kunne agere træner og styre udskiftninger mv. Vi håber at I har lyst til at melde jer som holdledere til stævnet, da det er forudsætningen for at stævnet kan foregå.
Efter diverse turneringer er afsluttet, afsluttes dagen med lagkage. Hver årgang på både pige-og drengesiden skal stille med minimum 3 lagkager. Hvem, der laver disse lagkager aftales, indbyrdes på årgangene. Her udstilles de i caféen, hvorefter en kompetent jury kårer stævnets flotteste kage :))
Vi regner med, at stævnet starter omkring kl. 10, men nærmere info om tidspunkter, kampprogram, holdinddeling osv. vil komme, når vi nærmere os stævnestart. Sørg for at tjek op på dette inden stævnestart.
For tilmelding, find "LAGKAGESTÆVNE 2023" under klubaktiviteter på mit.dbu.dk eller på DBU-appen.
Link: https://mit.dbu.dk/DBU/clubactivity/List
Tilmeldingsfristen er mandag d. 4 september.
Vi glæder os til en hyggelig dag, hvor vi alle oplever/bidrager til det som VSB kan - fællesskab, sjov og hygge