Interview med VSB Koordinator og specifiktræner André Behrend
Mit navn er André Schmidt Behrend og jeg er 22 år gammel. Jeg har boet stort set hele mit liv i Virum, men bor nu med min kæreste i Lyngby. Jeg har været fodboldtræner i lige knap 9 år, hvortil jeg bl.a. har trænet 2004 piger i ca. otte år, U17 dr i et år, U19 dr i to år og nu U16 dr og specifiktræner. Jeg brænder for trænergerningen, hvorfor jeg enkelte år også har stået i spidsen for to hold. Ved siden af mit virke som koordinator og træner i VSB, så er jeg også lærervikar på Fuglsanggårdsskolen, inden jeg formentlig skal studere til lærer næste år. Siden jeg startede i VSB som 4 årig, har det altid været modersklubben for mig, derfor brænder jeg også ekstra meget for mit nuværende arbejde i klubben. Jeg vidste på et tidligt tidspunkt at mine fodbold egenskaber var større som træner, end som spiller. Samtidig begyndte jeg at bruge rigtig meget tid på min trænergerning, så min egen spillerkarriere er ikke blevet til det store. Jeg finder dog stadig stor glæde ved at spille fodbold og derfor spiller jeg også for klubben nyopstartede senior 2/3. Jeg har dog en stor kærlighed for fodbold og sport generelt, hvilket også har udmærket sig i, at jeg modtog idrætslegatet for årgang 2018 på Virum Gymnasium, hvilket må være mit eget sportslige højdepunkt.
Siden jeg blev tilknyttet som koordinator i marts har den stået på en masse forskellige opgaver. I mit virke som holdkontakt for alle vores pigehold, og U15 dr hold op til U19, haft en masse praktiske og logiske opgaver. Jeg har desuden i samarbejde med Thomas Bork Nørgaard været med til at definere nogle rammer for børnefodbolden og tilmed nogle rammer spillestilen i VSB, hvoraf sidstnævnte vil udrulles i 2021. Derudover skulle jeg have været ansvarlige for det fodboldmæssige i forbindelse med vores årlige VSB camp, men det måtte vi desværre aflyse på grund af Corona, hvilket jeg ser frem til forhåbentlig skal gennemføres næste år. Jeg har også haft ansvaret af den nyopstartede Instagram, som skal være med til at binde os sammen og optimere klubfølelsen. Sammen med mine dygtige med-koordinator Christoffer Stig Møller og forhenværende koordinator Thomas Bork Nørgaard har vi også brugt tid på de gentagende omstruktureringer der har været som følge af Corona, stævne tilmeldinger, materiale fordeling, kontakt til DBU, indmeldelser, flytte mål, inspirationstræninger osv.
Den store variation i vores arbejde som koordinator rammer Christoffer meget godt ind i hans interview. Denne variation gør det til en rigtig fed dagligdag.
Jeg har været meget overrasket over mængden af arbejdsopgaver, der i en fodboldklub som VSB. På facaden kan det se overskueligt ud, men der er rigtig mange ting at gribe fat i, hvortil det er vores fornemmeste opgave at prioritere de opgaver der er mest fremmende for udviklingen i VSB samtidig med at den daglige drift kører optimalt. Jeg måtte hurtig indse at Rom ikke blev bygget på én dag, og udviklingen skal ske step by step via velovervejede og realistiske mål for klubben. Derfor anser jeg mit arbejde som værende et langtidssigt projekt, hvilket er ekstremt spændende og motiverende. Samtidig er det meget inspirerende at se udviklingen hos spillerne og deres passionerede træner, hvilket danner ramme for min helt store drivkraft.
Personligt har jeg lært ekstremt meget i min tid som Koordinator. Det store ansvar kombineret med de kompetente personer jeg har mødt som koordinator har lært mig en masse, som jeg også kan bruge i mit liv udenfor fodbolden, selvom mange spillere tit sår tvivl ved om jeg har sådan et, når jeg konstant går rundt i trænertøj og trænerjakke.
Jeg brænder for VSB. Èn klub der rummer alle niveauer og personligheder, og som er i en stor udvikling, hvilket danner grobund for et meget spændende arbejde som koordinator.