Jeg hedder Lars Hegnet og er 51 år. Til dagligt arbejder jeg som projekterende landskabsarkitekt.
Jeg bor på Hjertebjergvej i Virum og er gift med Kamilla som jeg sammen har 4 døtre med.
Alle vores piger har spillet i VSB. For tiden er det Frida og Anna Lea (årgang 2007) der spiller på U14-pigeholdet.
Fodbold har været en stor del af mit liv. Jeg startede som 5 årig i Svogerslev Boldklub, toppede som U16(?) spiller som junior DM-spiller i Roskilde Boldklub 1906 og stoppede for nogle år siden da knæene begynde at drille 😉
Fra jeg var 15-22 år trænede jeg drengespillere.
Jeg har trænet piger årgang 2008-2007 i 4½ år siden 2016. Pigerne er nu U14-piger og er blevet så dygtige at vores bedste hold spiller i Liga2. Jeg træner både Liga2 og Række 2 holdet sammen, det giver et unikt sammenhold og er slet ikke et problem. De dygtigste får fin udvikling selvom de også hjælper med at udvikle de nye. Jeg vil gerne fastholde dem alle sammen uanset niveau.
Samtidig er jeg i løbet af 2020 blevet medlem af VSBs bestyrelse – hvor mit fokus især er på pigefodbold.
Det bedste har været at arbejde med en gruppe af supersøde og altid træningsparate fodboldpiger og se dem udvikle sig socialt, mentalt og fodboldmæssigt.
Det har været enormt tilfredsstillende at pigerne altid har en god og positiv tone indbyrdes, at de fleste piger nu har spillet sammen i mange år og er blevet en sammentømret gruppe samt at pigerne ganske enkelt er blevet rigtig dygtige fodboldspillere der betragter fodboldspillet som en vigtig del af deres identitet.
Mødet med en masse søde, engagerede og altid opmuntrende forældre har ligeledes været en rigtig god oplevelse som træner.
Samarbejdet med mine træner- og holdlederkollegaer har også været meget vigtigt. Jeg har i en sen alder fået nogle nye sjove og kompetence legekammerater…..
Det har været en god træning når alle piger efter endt træning står med røde kinder, sved på panden og glade smil. Vi slutter alle træningspas af med et højt kampråb.
Sammen med mine trænerkollegaer har vi altid planlagt træningspasset. Det er ikke altid at man når alt det man har planlagt og der skal også været mulighed for at improvisere undervejs.
Men det er perfekt hvis man holder planen, hvis koncentrationen og intensiteten er høj og hvis man kan fornemme at pigerne har det sjovt samtidig med at de bliver udfordret – både fysisk, teknisk og taktisk.
Allerbedst er det når man kan konstatere at pigerne udvikler sig fra gang til gang. At de bliver i stand til at gennemføre øvelser som de ikke tidligere har kunnet. Udvikling gennem træning – eller ”øvelse gør mester”. Det er godt!!