Menu

Hvad ligger der i aftalen med LBK?

image
Lene Laungaard
04. november 2020 kl. 12:15

VSB er en stor klub, vi er ca 1250 medlemmer, samme størrelse som LBK. Vi har spillere fra 3-årige til 75-årige. 

Som klub er vi 100% selvkørende på alle fronter og står fuldstændig 100% på egne ben. Samarbejdsaftalen med LBK vedrører derfor ikke selve den almindelige klubdrift. Der er vi allerede i front og godt kørende på alle parametre. 

Samarbejdsaftalen gælder primært det høje faglige sportslige niveau, hvor samarbejdet skal bibringe os en sparringspartner til vores dygtigste trænere. Samtidig med, at vi viser LBK A/S vores support af vores lokale superliga trup (forhåbentlig snart på stadion igen) og giver vores dygtigste drengetalenter en vej, kort geografisk vej, ind i top elite muligheder.

Hvad VSB ikke har, er en superligatrup og elitehold på top top niveau fra u13-u19. LBKs trænere på det niveau kan vi lære fra.

VSB har mange dygtige spillere og dygtige trænere, og vi har hold på relativt højt niveau. Det er fortsat ambitionen, at vi skal have VSB hold på drenge siden på højt niveau, gerne endnu højere niveau end pt, gerne tættere på LBKs elite niveau, via at højne det sportslige yderligere. Vi ønsker hele tiden at bygge lag på (samtidig med, at det er sjovt og socialt). Samarbejdsaftalen er et af disse lag sammen med de hidtidige tiltag som ungtrænere, unge trænere, trænerpipeline, træneruddannelse, trænercoaches, koordinatorer, specifiktræning, målmandstræning, flere mål, flere bolde, IT, flere børn tidligere, fastholdelse, VSB traditioner, etc etc. Det er kun meningen, at de 1-3 aller aller bedste på en årgang skal rykke til en top elite klub. De allerfleste skal spille top fodbold i VSB. Det er retningen.

Via aftalen får vi besøg af LBKs elite trænere  8-10 x om året for at inspirere vores trænere og træner forskellige hold - både drenge og piger.

Vi får besøg 1 x ugentligt af en træner fra talentafdelingen på forskellige hold - både drenge og piger.

Vi kan sende trænere (både drenge og pige trænere) på forløb med LBKs eliteafd., så de kan få inspiration og sportsfaglig læring.

Vi kan indstille drenge talenter fra VSB til prøvetræning i LBKs elite setup, og vi kan indstille drengetalenter i u10-u12 til Topcenter træning.

LBK er ikke pigeeliteklub med pigelicens, og det har selvfølgelig været med i vores overvejelser. Men sagen er, at VSB kan selv løfte den opgave. Derfor har vi ikke valgt en superligaklub, som også er repræsenteret i elitepigefodbold.

På pige siden er VSB i front som lokomotiv - noget vi 100% selvstændigt har opnået over de sidste 10 år. Vi har ambition om pigelicens, vi er allerede meget store på pigesiden antalsmæssigt, som er en forudsætning, vi har foretaget alle ændringer, således at pigefodbold i VSB er fuldstændig det samme som drengefodbold på alle parametre. På pigesiden er vi allerede antalsmæssigt 15. størst i Danmark. Vi har pigehold på højt niveau, pt med u14 piger i liga 2, på vej i liga 1, et nyt ungt senior kvindehold, som også nok skal få fodfæste, og store årgange fra 2009-2016 piger, hvor udvikling er i højsædet med dygtige trænere. Specifiktræning og målmandstræning selvfølgelig også (alt det samme som vi også gør på drengesiden). Så pipelinen er der, og pigerne kommer af sig selv nu. Alle ved godt, at VSB er en stor pigeklub.

VSB skal i endnu højere grad være ”elite” klubben for piger i vores nærområde. LBK bakker op om vores ambitioner og vil gerne stille deres drengelicens viden til rådighed, så vi kan arbejde videre med vores ambition om pigelicens. LBKs trænere på drengeelitesiden, som af gode grunde ikke har pigetræningsspidskompetencer, forventer vi dog alligevel kan bibringe os inspiration til træning også på pigesiden. Men det er os i VSB, der skal lave ”oversættelsen” til pigetræning.

Og tanken er, at LBK piger med elite ambitioner skal kunne søge til VSB med opbakning fra LBK, når det giver mening, især hvis der er for få piger i nogle årgange. LBK og VSB vil derfor samarbejde om at sikre at lokal området fortsætter udviklingen af et godt pigefodboldsetup, og VSB vil kunne tilbyde LBK nogle tiltag på pigesiden som LBK pt ikke har i dag. 

Grundlæggende er formålet med samarbejdet mellem kommunes 2 store fodboldklubber at fortsætte udviklingen af et fantastisk fodboldmiljø for børn og unge i Lyngby Taarbæk Kommune på alle fronter.

Og egentlig skal vi ikke snakke om drenge og pigefodbold som 2 forskellige ting, for det er ikke forskelligt - vi tænker altid forbedringer ens og samlet for alle børn og unge i VSB - der er vi for længst nået til.

Husk også på, at i VSB er vores ambition, at vores egne spillere fortsætter ind i vores senior hold, de bedste på vores Senior HR 1 og Senior KV 1 på et niveau, som giver mening for en breddeklub, som pt er SERIE 1 for begge.   – og yderligere, at vi er den hele klub med spillere fra vugge til grav, og derfor også støtter op om vores fodbold fitness, veteraner og superveteraner med mere – vores ældste HR hold har netop vundet deres efterårsrække og en del af Fitness Kvinder har udviklet sig til et reelt Oldgirls hold med turneringsaktivitet. Fastholdelse og glæden ved fodbold er derfor i centrum hele tiden. Og derved håber vi også at fastholde vores unge mennesker, også selvom de skulle rykke teltpælene til København for at læse. Og pt går det rigtig godt med 5 senior hold, hvor vi startede året ud med en senior afd på hælene. Det ser lyst ud trods corona udfordringerne.

Vi fortsætter udviklingen og glæder os til hvad samarbejdet med Lyngby og andre initiativer kan føre til.

 

Og til allersidst lige en bemærkning: betyder det at alt skal være elite og topfodbold? Slet ikke, det skal primært være sjovt at spille fodbold i VSB, men erfaringen er også, at hvis vi kan gøre spillerne dygtige samtidig, så synes de det er sjovere. Så sjov og god træning skal følges ad. Og der skal være fodboldturneringer på alle niveauer og god træning til alle: øvede, let øvede og begyndere. Trænerne inspireres og tilpasser træningen til spillernes niveau.

 

Har I spørgsmål til aftalen er I velkomne til at skrive vsb@vsb-fodbold.dk

 

 

 

 

Klubnyt 13. juli kl. 18:20
VSB dag den 31 august Vi glæder os til at se jer til VSB dag den 31 august
Klubnyt
09. april kl. 12:45 Klargøring af VSB lørdag den 13. april
Klubnyt
05. april kl. 15:40 Caféen åbner den 9 april
Klubnyt
21. marts kl. 16:42 VSB har indgået samarbejde med OK tank
Klubnyt
29. november kl. 15:33 Mød VSB`s nye senior 1 træner, Thomas Asacanius
Luk