Holdleder siden 2013 - Søren Nielsen, for årgang 2000-2001 piger
Jeg hedder Søren Nielsen og er holdleder for VSB´s kvindeseniorhold (årg 2000-2002 piger). Jeg har fulgt årgang 2000-2001 piger siden 2010, hvor min datter Annemone startede til fodbold i VSB.
I 2013 blev jeg holdleder for pigerne og har været det lige siden. Det vil sige, at jeg har fulgt og været en del af deres udvikling i snart mange år. De har gennemgået en fantastisk udvikling, og der er stadig spillere med fra, dengang jeg startede. Som holdleder har jeg sammen med skiftende trænere været med til at håndtere de mere normale praktiske holdleder opgaver omkring holdet og deres kampe, men vi har også lagt stor vægt på at sikre et godt kammeratskab spillerne i mellem, da det også styrker deres indsats på banen. Det er bl.a sket ved deltagelse i diverse stævner.
Det er dog også nogle af de mere tidskrævende opgaver for en holdleder, da finansiering af disse ture samt fx. nyt tøj blevet er fremskaffet ved at søge diverse fonde om støtte. Vi har gennem hele perioden faktisk været 2 holdledere, Christian Christiansen (nuværende bestyrelsesmedlem), til at dele opgaverne, og der er faktisk en god ting for at mindske belastning/tidsforbrug, så man ikke løber sur i det. De første stævner var 2 gange Pinsecup i Nykøbing samt Iber Cup i Esbjerg med deltagelse af internationale hold. Vores ambitioner var dog større, så der blev også arrangeret tur til sommerturnering i Skøvde Sverige. Vores bedste tur var uden tvivl påsketurneringen i Maastrict i Holland, hvor det lykkedes pigerne at vinde hele turneringen i u18 rækken.
At de godt kan spille fodbold viser 2 Sjællandsmesterskaber i u18 rækken med al tydelighed. Samlet set tror jeg på, at disse mange ture og gode oplevelser har været med at styrke sammenholdet blandt pigerne. Det er derfor opgaver som holdledere, trænere samt forældre bør prioritere, men husk at uddelegere, så belastningen ikke bliver for stor for den enkelte.
Holdlederopgaver for et kvindeseniorhold er dog lidt anderledes og mindre krævende, end da pigerne var mindre. Nu arrangerer de fx selv transport og kørsel, da mange har kørekort. Men holdlederopgaven er stadig en vigtig funktion, således at trænerne mere kan koncentrere sig om træning og kamp velvidende, at mange af de praktiske ting klares af holdlederen.
Jeg synes stadig, at det er lige sjovt og livsbekræftende at være med til kampe på Kaplevej samt hele Sjælland sammen med pigerne, og det er interessant at have fuldt deres udvikling gennem så mange år og samtidig fået et stort kendskab til deres forskellige personligheder. De mange år har også betydet gode venskaber med spillernes forældre, så en holdleder opgave kan give mange ting.