Formandslounge - VSB var vært
Onsdag 2. maj var VSB vært for halvårets formandslounge med deltagelse af Lundtofte Boldklub, Brede If, Lyngby Boldklub, BSV, Skjold Birkerød og VSB.
Forskellige emner blev vendt:
Fastholdelse af teenagere og seniorer
Hvorfor stopper de, hvad efterspørger de, hvordan kan vi imødekomme det.
bla ønskes automatisk dobbelt spillercertifikat ved efterskoleophold, så der kan spilles kamp for begge hold...
Det gode fodboldmiljø
glæde, trænere der har det godt i klubben, gode faciliteter, fairhed, respekt, etc...
Hvad er en god fodbold forælder
Vi snakkede om hvad det er og hvad det ikke er (ikke en der sidder ude i sin bil og dytter for at barnet skynder sig at afslutte sin træning, ikke en der ikke gider køre børnene til kamp, ikke en der råber grimme ting ud mod banen, ikke en der tror de har købt abonnement til et privat firma, etc)
Heldigvis har vi i VSB rigtig mange engagerede forældre som bakker op om fodboldarrangementerne, kører glad og gerne rundt til kampe og tager frugt med og vasketøj med hjem og som gerne tager en tjans på banen som dommer eller træner...
Hvordan bliver holdet til "en fantastisk fodboldoplevelse"
Hvert hold kunne samle forældrene og lægge en plan for hvordan det bliver endnu sjovere at spille fodbold...
Hvilke udfordringer har klubberne på frivilligheden og hvordan tackler vi det
Mere konkrete opgaver forældre kan byde ind på uden at det bliver et fuldtidsjob, mere oplysning om fænomenet "hvad er en forening kontra et firma", flere opgaver klubberne betaler sig fra..
etc
Et godt møde som sikrer at klubberne kan trække på hinandens viden og ideer til gavn for fodbolden i vores klub og i lokal området.