Menu

Flotte resultater af VSB 2007 drenge i Pinse Cup

image
Olav Døssing
09. juni 2017 kl. 08:00
VSB 2007 vandt B-Rækken

I Pinsen havde vi 21 drenge afsted til Pinse Cup i Nykøbing F., og det endte med at blive en kæmpe oplevelse for drengene – sportsligt som kammeratligt.

 

Vi stillede to hold, et i C og et i B, og for nogen af drengene var det 1. gang der skulle spilles 8-mands.

 

Det hele startede med indkvartering på en skole fredag aften hvor luftmadrasser blev pumpet og soveposer rullet ud. Fra lørdag morgen gik det løs på banerne.

 

Begge hold klarede det rigtig flot og fik spillet sig i kvartfinalerne. C-holdet havde ikke marginalerne med sig og endte med et knebent nederlag på 1-2 i kvartfinalen, og skulle derefter spille placeringskampe og det hele endte med en flot 6. plads ud af i alt 16 hold.  

 

C-holdets kvartfinalen blev i øvrigt live streamet med kommentator og det hele, så forældre og familie, som ikke var med på sidelinien, heppede med hjemme i stuerne i Virum.

 

Det skulle dog vise sig at der var diamanter i benene hos B- holdet. De gik ubesejret til kvartfinalen som de vandt. Semifinalen mod Lynge-Uggeløse blev vundet 4-2.  Også denne blev livestreamet til glæde hjemme i Virum. 

 

Og B- holdet gjorde rent bord med en sejr over HVB på 3-1 i finalen. Det udløste forløsning og jubel hos de trætte drenge som havde kæmpet disciplineret hele pinsen.

 

En fantastisk oplevelse for børnene, for trænere og forældre. Vi stiller helt sikkert op igen næste år!

 

 

Hilsen

Olav

Klubnyt 18. september kl. 11:42
Veteranernes teambuilding 2005-2024
Klubnyt
28. august kl. 09:30 Kvinde senior søger målmand
Klubnyt
11. august kl. 15:42 Sæsonstart for Virum-sorgenfri herresenior
Klubnyt
13. juli kl. 18:20 VSB dag den 31 august
Klubnyt
23. juni kl. 17:16 Old Girls Sjællandsmester 2024
Luk