Menu

Årets Spillere i VSB 2018

image
VSB
28. februar 2018 kl. 15:48
Semilla Villaume (U16), Oskar Reeh (U19), William G. Fischer (U13)

Årets Pigespiller 2018

Semilla Villaume, 15 år

Årets spiller er en pige som har en utrolig stærk fysik til trods for hendes størrelse. Det er en pige som kan sætte sig i respekt på banen overfor modstanderen med fysikken. Det er en pige som besidder et kæmpe overblik, som er til stor gavn for både holdet og træneren, og som hjælper os i kampene. Hun er rigtig god til at motivere sine medspillere, og viser gerne vejen både til træning og kamp, også er hun vellidt blandt sine medspillere både på og udenfor banen. Men vigtigst af alt. Hun lytter aktivt på både træner og spillere. Hun spiller en central plads på banen, og så er hun holdets anfører. Hun har en fantastisk personlighed som smitter af hos os alle, og hun yder altid sit bedste på banen og til træning

 

Årets 8-mands Spiller, Drenge, 2018

William Grønnegaard Fischer, 13 år

En spiller der gennem det sidste år har udviklet sig til en spiller med stort overblik og spillemæssigt forståelse. Han har altid været hurtig med et fantastisk drive men i denne sæson har han også udviklet sit overblik superrent og gør derfor sine medspillere gode. Han giver sig 110% til alle kampe og er en fighter, der altid går forrest og kæmper til sidste fløjt. Han spiller altid den plads han bliver tildelt, han brokker sig aldrig og han prøver altid at blive bedre. Han kommer med opmuntrende råb til sine medspillere og taler altid positivt om andre. Han er en rigtig dygtig fodboldspiller der både dribler, finter og skyder rigtig godt.

Han kommer til alle træningspas selv når han har fødselsdag eller vejret er rigtig dårligt, ja der ikke noget der stopper ham. Han deltager på alle ture sammen med holdet.  Uden for banen er han en super fyr at omgås, siger altid tak for træningen. Træner Preben håber, at William fortsætter med at udvikle sit spil og bevarer fokus på spillet og resultatet så ser vi ham på Virums 1. hold.

 

Årets Ungdoms Herre Spiller 2018

Oskar Reeh, 17 år, U19

En af de bærende kræfter på holdet, super spilintelligent, og laver derfor rigtig, gode afleveringer. Teknisk dygtig og god til at balancere det defensive og det offensive. Oskar er holdets anfører og har et generelt højt niveau og holder det gennem hele kampen. Han er klart en nøglespiller i forhold til den nylige oprykning til u19 Øst rækken. Han er en af dem der går forrest, både til træning og i kampene, desuden er han vellidt blandt alle. Han har udvist høj arbejdsmoral og stort træningsnærvær.

Klubnyt 18. september kl. 11:42
Veteranernes teambuilding 2005-2024
Klubnyt
28. august kl. 09:30 Kvinde senior søger målmand
Klubnyt
11. august kl. 15:42 Sæsonstart for Virum-sorgenfri herresenior
Klubnyt
13. juli kl. 18:20 VSB dag den 31 august
Klubnyt
23. juni kl. 17:16 Old Girls Sjællandsmester 2024
Luk